Indkøbskurv

Calculating

Din kurv er tom

Margarita

Margarita er originalt en mexicansk drik, hvilket er grunden til at cocktailen indeholder tequila. En original Margarita laves af tequila, cointreau og limesaft. Disse shakes og hældes i et afkølet margaritaglas med saltkant. Ved den klassiske cocktail, vender du først kanten af glasset i limesaft og derefter i salt. Dog er det gode ved denne cocktail, at den kan laves i mange forskellige variationer. På denne måde kan du lave en, som passer til dig.

Ved at ændre et par ting eller tilføje en sirup, kan du få en Margarita, præcis som du vil have den. Det er for eksempel populært at tilføje lidt jordbær eller mango sirup til drinken, så den får smag fra disse. Eller hvilken som helst smag du bedst kan lide. Her kan du med fordel lave en sukkerkant på glasset i stedet, på denne måde får du en mere sødlig cocktail.

Margarita præcis som du vil have den

Er du ikke til den klassiske Margarita, som de fleste nok vil sige er lidt stærk, så kan du med fordel lave lidt om på den, så du får en cocktail, som du kan lide.

Den klassiske Margarita opskrift ser sådan ud:

  • 4 cl tequila
  • 2 cl Cointreau
  • 1 ½ cl limesaft

Shake alle ingredienserne i en cocktailshaker og hæld i et margaritaglas.

Vil du lave en mere sødlig Margarita med smag, ser opskriften sådan ud:

  • 4 cl tequila
  • 2 cl Cointreau
  • 1 cl sirup – vælg den smag, du bedst kan lide
  • 1 ½ cl limesaft

Shake alle ingredienser i en cocktailshaker og hæld i et margaritaglas.

Du kan også med fordel lave en Frozen Margarita, hvor opskriften ser sådan ud:

  • 4 cl tequila
  • 2 cl sirup – vælg den smag, du bedst kan lide
  • 2 cl limesaft
  • Isterninger

Blend alle ingredienserne i en blender og hæld det i et margaritaglas.

Ved Vinhuset er vi rigtig glade for cocktails, som kan ændres, så man kan lave den, præcis som man vil have den. Selvom man ikke er til de stærke, klassiske cocktails kan man nemt med lidt sirup, lave cocktailen, så den passer til alle.

Har du spørgsmål om vores produkter eller mangler du inspiration til brugen af produkterne, så er du velkommen til at kontakte os på kontakt@vin-huset.dk.

Find alle vores kontaktoplysninger her.

Du har anmält dig till nyhetsbrevet
Det här mejlet har redan skrivits