Indkøbskurv

Calculating

Din kurv er tom

Rhone er en af de mest kendte og anerkendte vinområder i Frankrig. Cotes du Rhone betyder ”skråningerne ved Rhone”, og det er der en god grund til. Skråningen ved Rhone-floden er nemlig der, hvor mange af vinstokkene står i dette område. Området ligger i det sydlige Frankrig og dækker cirka 90% af vinproduktionen i Rhone-dalen.

 

Området dækker over et enormt areal, derfor har man valgt at opdele det i den nordlige og sydlige del. På grund af den store geografiske forskel, giver dette meget god mening. Der er også forskellige regler for den nordlige og sydlige del, blandt andet med druesammensætningen. I den nordlige del af Rhone må man kun bruge de fire druesorter: Syrah, Marsanne, Roussanne og Viognier. Den sydlige del må bruge 13 druesorter, hvoraf de mest brugte er Grenache, Syrah, Cinsault, Mourvèdre, Marsanne, Roussanne og Viognier.

 

Cotes du Rhone vin

 

I Cotes du Rhone bliver der både lavet rødvin, hvidvin, rosevin og mousserende vin. Rødvinene er klassisk franske i blandt andet deres udtryk med krydrede noter af sort peber og mørke bær.

 

På grund af reglerne i det nordlige område, bliver vin her ofte lavet med én druesort. Vine fra det nordlige område er ofte mere elegante i deres udtryk med peber og saft. I det sydlige område må man gerne bruge flere druesorter, derfor er vine herfra ofte lavet med mindst tre. Vine fra det sydlige område er ofte mere fyldige, krydrede, sødmefulde og mindre tørre i smagen.

 

Vin fra Cotes du Rhone er delt i fire klassificeringer. Cru er de bedste vine – kun 15 steder må bruge denne klassificering. Skal du have de bedste vine fra dette område, skal du derfor lede efter Cru vine. Dette gælder også for mange andre steder i landet.

 

Har du spørgsmål om vores vine eller mangler du inspiration til brugen af vinene, så kontakt os.

Du har anmält dig till nyhetsbrevet
Det här mejlet har redan skrivits